Handelsbetingelser

FORENINGEN
Royal Copenhagen Skate, CVR 35167455, c/o Alexander Risvad, Weidekampsgade 39, 2. th., 2300 København S. Foreningen har hjemsted i København. Du kan kontakte os på info@royalcopenhagenskate.dk.

MEDLEMSKAB OG KONTINGENT
Alle, der kan stå inde for foreningens formål, kan blive medlem. Medlemskabet løber i 12 måneder fra den dag, du melder dig ind. Kontingentet fastsættes af den ordinære generalforsamling. Den aktuelle pris står ved tilmeldingen på hjemmesiden. Alle priser er i danske kroner. Foreningen er momsfritaget. Vi tager forbehold for tryk- og tastefejl.

BETALING
Ved indmeldelse på hjemmesiden betaler du kontingentet for de første 12 måneder med betalingskort eller MobilePay. Når de 12 måneder er gået, modtager du en faktura på kontingentet for de næste 12 måneder. Fakturaen skal betales inden for den betalingsfrist, der står på fakturaen. Royal Copenhagen Skate gemmer ikke dine kortoplysninger. Betalingen håndteres af betalingsindløseren.

MANGLENDE BETALING
Betaler du ikke kontingentet til tiden, sender vi dig op til tre påmindelser. Er kontingentet ikke betalt 25 dage efter betalingsfristen, bliver du meldt ud af foreningen. Kun medlemmer, der har betalt kontingent for den løbende periode, er medlemmer af foreningen.

KVITTERING
Du modtager en kvittering på e-mail, når betalingen er gennemført.

UDMELDELSE
Du kan til enhver tid melde dig ud ved at logge ind på hjemmesiden og vælge udmeldelse under din profil, eller ved at skrive til info@royalcopenhagenskate.dk. Betalt kontingent refunderes ikke. Efter udmeldelsen modtager du ikke flere opkrævninger.

FORTRYDELSESRET
Når du køber medlemskab via hjemmesiden, har du 14 dages fortrydelsesret. Tager du medlemskabet i brug, inden fristen udløber, bortfalder fortrydelsesretten.

EKSKLUSION
En enstemmig bestyrelse kan ekskludere et medlem, hvis medlemmets opførsel eller udtalelser er i strid med foreningens interesser. Det ekskluderede medlem kan kræve taletid på den næstkommende generalforsamling.

KLAGER
Har du spørgsmål eller klager over dit medlemskab, kan du skrive til bestyrelsen på info@royalcopenhagenskate.dk. Bestyrelsen behandler alle klager og giver dig svar.